PRINCIPPER, REGLER

Forord                                                                                                                                

· Skole-hjem-samarbejdet                                                                            

· Evaluering af og meddelelser om elevens udbytte af undervisningen    

· Fritagelse for undervisningen                                                                   

· Elevernes indplacering i klassen

· Fagfordeling

· Timefordelingsplanen

· Fremmedsprogenes placering

· Skemalægning

· Holddelingstimer

· Specialundervisning

· Modulordning og ringetider

· Ordensregler

 

· Lejrskole, udvekslingsrejser m.v

· Ekskursioner

· Delvis egenbetaling af lejrskoleophold og ekskursioner

· Den internationale dimension i undervisningen

 

Skolebestyrelsen ved Hareskov Skole har løbende vedtaget principper, regler og retningslinier for skolens daglige virksomhed. Principperne udgør de fælles spilleregler for skole-hjem-samarbejdet, for skemalægning og fagfordeling, for aktiviteter uden for skolens område o.s.v. De er kort sagt med til at lægge en ramme for de forventninger, forældre, elever, medarbejdere kan have til skolens organisering af elevernes skoleforløb.

Den nuværende skolebestyrelse har lavet nye principper og revideret de tidligere. Med udgivelsen af disse principper i en samlet oversigt er det vores ønske at gøre de fælles spilleregler kendte for både forældre og elever ved Hareskov Skole. Det er vores håb, at de kan fungere som en praktisk vejledning og understøtte det løbende samarbejde mellem forældre, elever og skole.

Der er ikke principper for alt. Et samarbejde mellem elever, skoleledelse, medarbejdere og forældre skal også styres af fleksibilitet og åbenhed over for nye muligheder og andre måder at organisere sig på. Men har du forslag til supplerende principper eller kommentarer og ændringsforslag til de eksisterende, så er du velkommen til at kontakte skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDET

Forældresamarbejdet er en væsentlig faktor i sikringen af den enkelte elevs udvikling og læring. Hareskov Skole har derfor valgt at lægge stor vægt på dette samarbejde og har bl.a. udgivet en lille folder, der synliggør forældrenes muligheder for at understøtte et positivt skoleforløb for både egne børn og alle deres klassekammerater. Skolebestyrelsen har derudover søgt at sikre mulighed for en bred deltagelse af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsens løbende arbejde bl.a. gennem udsendelse af referater fra skolebestyrelsens møder, afholdelse af temaarrangementer m.v. Der er ligeledes arbejdet med principper for forældresamarbejdet, og de omfatter:

· Skole-hjem-samarbejdet

· Evaluering af og meddelelse om elevens udbytte af undervisningen

· Fritagelse for undervisningen

Disse principper gennemgås nøjere i det følgende.

Det er vigtigt, at der i den enkelte klasse mellem elever, lærere og forældre findes en åbenhed for drøftelse af såvel pædagogiske som sociale emner, der kan sikre alle parter medindflydelse på klassens dagligdag. Der bør gives mulighed for, at forældrene gennem denne medindflydelse kan inddrages i et ansvarlighedsforhold omkring klassens arbejde. Det bør derfor være naturligt, at der bl. a. på klasseforældremødernes program forekommer emner, der tilgodeser disse forhold.

Det bør være naturligt, at der i klassen mellem lærer og elever (oftest klasse- og dansklæreren) tages emner af pædagogisk, social og etisk art op til drøftelse. En sådan kan tage sit udgangspunkt i konkrete spørgsmål i klassen, ud fra litterære emner o. lign. Til dette formål har klasselærerens fag fået tillagt en ekstra time.

Ved årets første forældremøde, der afholdes inden efterårsferien, fremlægger lærerne deres planer og tanker for årets arbejde. Disse kan hjemsendes forinden, hvorved tiden i mødet kun bruges til opklarende og uddybende kommentarer. Forældrene holdes til stadighed året igennem orienteret om arbejdet i klassen f.eks. gennem skriftlige meddelelser.

Inddragelse af forældrene i spørgsmål om bl.a. medindflydelse og medansvar for den pædagogiske linie eller spørgsmål om åbenhed og loyalitet kan f.eks. ske ved, at klasserepræsentanterne og lærerne på et forberedende møde i planlægningen af forældremødet sætter denne art af punkter på dagsordenen, som udsendes i god tid.

Skolen (klasselæreren) tager initiativ til, at der årligt afholdes forældremøder.

Skolen (klasselæreren) tager også initiativ til en årlig skole-hjemsamtale (2 i bh.klassen) om det enkelte barn, hvor også eleverne kan deltage. Begge parter i samtalen - hjem og skole - bør være bekendt med hinandens synspunkter inden samtalen a. h. t. den nødvendige forberedelse for at få en nuanceret samtale og et godt resultat. Samtalerne bør således bygge på brugen af samtaleblade. Samtaleblade udarbejdes med baggrund i elevernes alder til brug i den enkelte klasse. Bladene udarbejdes af klasselæreren, evt. i samarbejde/samråd med forældrerepræsentanterne. Elevens deltagelse i skole-hjem-samtaler afgøres mellem den enkelte elevs forældre og lærerne.

Ud over de fælles arrangementer gennem klasseforældremøder og skole-hjem-samtaler skal der mellem klasselæreren og hjemmet desuden være den nødvendige kontakt, der bedst muligt sikrer udvikling af den enkelte elevs muligheder både fagligt, socialt og personligt. Yderligere samtaler med enkelte hjem bør således finde sted, når der er behov for det.

Som målsætning bør det tilstræbes af såvel skole som hjem, at alle elever er glade for at gå i skole.

Skolebestyrelsen inviterer 1 - 2 gange om året til arrangementer, hvor forældre, medarbejdere og elever kan møde skolebestyrelsens medlemmer og drøfte sager af interesse og betydning for skolen.

Skolebestyrelsen udpeger blandt de forældrevalgte medlemmer en kontaktperson til hver af skolens klasser. Skolebestyrelsens kontaktperson deltager i skoleårets første forældremøde i bh.kl. og i 1.klasserne og i de øvrige klasser efter behov. Nyvalgte kontaktpersoner deltager dog i årets første forældremøde.

Til skolebestyrelsens første møde i skoleåret foreligger fra klasselærerne datoer for skoleårets første forældrearrangement.

Ved forældremøderne informerer skolebestyrelsens medlemmer om skolebestyrelsens arbejde.

I hver klasse vælger forældrene kontaktforældre på det første forældremøde i skoleåret. Valget gælder for et skoleår. Forældrene i den enkelte klasse afgør selv, hvor mange kontaktforældre man vil have i klassen, men det anbefales, at der i hver klasse vælges mindst 4 kontaktforældre, og at der mindst vælges 2 nye hvert år.

Kontaktforældrene inddrages i tilrettelæggelsen af den enkelte klasses møder og skal sørge for, at emner, der er væsentlige for klassen, tages op på møderne.

Det må understreges, at ved lærernes møder med kontaktforældrene foretages ikke drøftelse af personsager.

Kontaktforældrenes opgaver er tydeligt beskrevet i pjecen: "Samarbejdet mellem elever, forældre, lærere, skoleledelse og skolebestyrelse".

Dette sker med udgangspunkt i Folkeskolenloven. Evalueringen af den enkelte elev kan gennemføres på forskellige måder, f. eks. gennem prøver, spørgeskemaer, iagttagelser og samtaler.

Informationen til forældre og elev omfatter elevens standpunkt, ligesom der oplyses om arbejdsindsats, adfærd og trivsel og eventuelle andre forhold, der skønnes at kunne have indflydelse på elevens udbytte af skolegangen. Informationen gives sædvanligvis i de to årlige skole-hjemsamtaler. For samtalens form og hjælperedskaber henvises til afsnittet om skole-hjem-samarbejdet. Skulle det vise sig umuligt at give informationerne mundtligt for enkelte hjem, fremsendes meddelelsen skriftligt. Klasselæreren sørger for, at meddelelsen bliver givet. Ligeledes informeres og vejledes elev og forældre om, hvordan tilrettelæggelsen af undervisningen fremover vil sikre, at det tilstrækkelige udbytte af undervisningen opnås.

På bh.kl.-7. klassetrin meddeles uden brug af karakterer.

På 8.-9. klassetrin meddeles desuden 3 gange årligt ved hjælp af karaktergivning.

Begrundelse for anmodning om frihed bør altid foreligge, ligesom der søges frihed i god tid.

Der bør vises imødekommenhed over for anmodninger om afholdelse af ferier uden for skolens ferieterminer, når det kan begrundes med forældrenes manglende mulighed for at afholde ferie i disse.

Mange forældre anmoder lærerne om en plan for, hvad klassen skal lave i den periode, hvor eleven er bedt fritaget for undervisningen. Dette imødekommes i ikke så få tilfælde, men, hvor det ikke sker, skal det bemærkes, at dels er det ikke et ønske, læreren behøver at følge, og dels er det i mange tilfælde umuligt, da f.eks planlægning af kommende emner, socialt samvær og evt. andre samtaler i fællesskab ikke kan planlægges forud.

Herudover bør der om muligt tages hensyn til forældreønsker og individuelle hensyn i øvrigt.

Ovennævnte punkter nedprioriteres i tilfælde af eventuelle særlige problemstillinger omkring den tilflyttede elev eller i den pågældende klasse. Herudover bør der om muligt tages hensyn til elev-/forældreønsker.

Dette princip retter sig i sagens natur mest til de børnehaveklasser, der dannes hvert år.

Med års mellemrum kan der opstå andre problemstillinger, hvad angår en årgangs elevtal sammenholdt med antal af klasser på årgangen. Folkeskoleloven siger, at ved et skoleårs begyndelse må der højst være 28 elever i en klasse. Skulle der i årets løb komme tilflyttere til skoledistriktet, kan der "fyldes op" til 30 elever i hver klasse.

Deling af klasser findes derfor først sted, når elevtallet overstiger klassetallet gange 28 - og i årets løb klassetallet gange 30.

Den modsatte situation kan også opstå. Hvis der på en årgang sker så stor en fraflytning, at elevtallet på en årgang kan rummes inden for et mindre antal klasser end det aktuelle, kan klasser brydes op, og der dannes nye klasser. Det mest nærliggende kunne være, at 3 klasser bliver sammenlagt til 2.

Fagfordeling og skemalægning er to forskellige ting: fagfordelingen danner grundlag for skemalægningen.

Fagfordelingen fortæller hvilke fag og i hvilke klasser, den enkelte lærer skal undervise. Skemalægningen fortæller hvornår i ugens løb, denne undervisning skal finde sted.

Rækkefølgen i arbejdet med det kommende års skema for den enkelte elev er således, at først ses et fags timetal i timefordelingsplanen, dernæst kombineres fag og lærer, hvorefter hele arbejdet afsluttes med, at grundskemaet (ugeplanen) udarbejdes for elever, lærere og lokaler (hvis der laves et grundskema). Lærerne arbejder i selvstyrende team, som selv kan lave op på skemaerne i perioder.

I

Der bør i den sammenhæng tages hensyn til, at der i teamet er de nødvendige og tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage undervisningen i de enkelte fag. Endvidere tilstræbes det, at der både er mænd og kvinder i teamet og at der er en vis erfaring i forhold til lærerjobbet i teamet.

UDFÆRDIGELSE AF TIMEFORDELINGSPLANEN 

Elevernes årlige timetal fastsættes overordnet af kommunalbestyrelsen. Skolebestyrelsen har dog kompetence til inden for folkeskolelovens og styrelsesvedtægtens rammer at foretage ændringer.

 Fra Undervisningsministeriet foreligger en vejledende timefordelingsplan, som danner grundlag for Hareskov skoles timefordelingsplan

Fra 3. klasse modtager eleverne undervisning i engelsk. Denne undervisning er obligatorisk.

Fra 7. klasse tilbydes eleverne undervisning i enten tysk eller fransk. Fagene benævnes tilbudsfag og er ikke obligatoriske.

Oprettelse af hold forudsætter en tilmelding, der skønnes at være ressourcemæssigt forsvarlig.

 Det enkelte årgangsteam kan lave om på grundskemaet, så det til enhver tid passer til den undervisning, som skal foregå.

 Det betyder, at alle klasser på Hareskov skole har et klasselokale, som er fast base for netop deres klasses aktiviteter.

 Desuden vil eleverne i klassen og på tværs i årgangen bruge faglokaler, biblioteket, grupperum og fællesrum m.m.i undervisningen.

Såfremt der ikke er mulighed for at alle klasser kan møde kl. 8.20, gives der prioritet til de mindste klasser (bh.klasse til og med 4. klasse). For så vidt angår mellemtimer er der én undtagelse, nemlig elever uden tysk/fransk.

Modulordningen består i, at undervisningen i de enkelte fag i videst muligt omfang gennemføres i 2 sammenhængende lektioner, hvilket giver mere tid til fordybelse i det enkelte emne.

Biblioteket sikres bemanding i hele åbningstiden. Timer til børn med særlige behov placeres efter rådgivning af ressourcelærerne.

Holddelingstimer  kan gives til:

• team i indskolingen 1.-3. klasse med et timetal afpasset efter klassernes størrelse og behov. Der gives prioritet til de yngste klasser.

• team, hvor nye obligatoriske praktisk-musiske fag (hjemkundskab, håndarbejde, sløjd) optræder på fagplanen, og hvor klasserne har en sådan størrelse, at ikke blot det undervisningsmæssige udbytte forringes, men hvor også risikomomentet øges uden holddelingstimer.

• team, hvor nye fag (engelsk, tysk, fransk, fysik) indføres - engelsk dog først i 5. klasse, selv om faget allerede påbegyndes i 3. klasse.

• prøvefagene i 9. klasse.

Herudover kan holddelingstimer gives til team, hvor en sådan ordning forventes at kunne afhjælpe særlige forhold eller særlige problemer.

Støtten kan gives i klassen eller på støttecentret afhængig af, hvad der er bedst for eleven. Læsekurser på 3.-4. klassetrin gives altid på støttecentret. Undervisningen gives i skoletiden, men enkelte timer kan læses umiddelbart før eller efter barnets skoletid efter aftale med hjemmet.

Hvis flere elever i samme klasse modtager specialundervisning i samme fag, går de på hold sammen. Dette kan også gælde for elever på samme klassetrin.

Til elever, hvor det skønnes, at en ekstra indsats vil kunne afhjælpe og/eller mindske faglige vanskeligheder, kan der tilbydes ekstra undervisning af faglæreren.

De yngste elever (forebyggende undervisning) prioriteres højest.

Det tilstræbes, at der vikardækkes ved sygdom og planlagt fravær.

En vigtig forudsætning for en god skoledag er, at eleverne møder veludhvilede og velforberedte til tiden. En dårlig start på dagen giver flere konflikter og vanskeliggør dermed sikringen af de gode læringssituationer. Eleverne forventes også at møde med madpakke eller et beløb til køb af frokost i kantinen.

Der er etableret mælkeordning på skolen. Umiddelbart før sommerferien og før juleferien udsendes et bestillingskort, hvor eleven kan vælge mellem forskellige former for mælk og juice. Efter indsendelse og betaling modtager eleven dagligt mælk eller juice på skolen i forbindelse med det store spisefrikvarter.

Principperne omkring skoledagen beskrives i det følgende og omfatter:

· Modulordning og ringetider

· Ordensregler

 

Skoledagen er tilrettelagt på følgende måde:

I pausen fra kl. 11.45 – 12.25 er der indlagt spisepause. Børnehaveklasserne - 2. kl. spiser i klassen

3. - 9. kl. spiser i klassen eller i kantinen

Eleverne har i frikvartererne en udpræget grad af frihed til under ansvar at færdes stort set overalt på skolen. Det er dog ikke ensbetydende med at de ikke opfordres til at være ude, ligesom det i tilfælde, hvor eleverne ikke lever op til ansvaret, medfører udeordning i en kortere eller længere periode.

Tilladelse fra forældrene sker skriftligt på foranledning af klasselæreren. Såfremt det bliver nødvendigt at inddrage tilladelser til enkelte elever eller klasser, informeres forældrene om årsagen hertil.

Ved særlige lejligheder og arrangementer uden for skoletid kan der i hvert enkelt tilfælde aftales en dispensation fra ovenstående.

Hareskov Skole ønsker at understøtte elevernes læring, sociale samvær og ikke mindst viden om og forståelse for omverdenen. Dette kan bl.a. ske gennem deltagelse i ekskursioner, lejrskoler og internationalt samarbejde. Principperne inden for dette område gennemgås i det følgende og omfatter:

· Lejrskole, udvekslingsrejser m.v.

· Ekskursioner

· Delvis egenbetaling af lejrskoleophold og ekskursioner

          · Den internationale dimension i undervisningen

 

Ud over begrænsninger i henhold til lovgivningen og de økonomiske muligheder sættes ingen begrænsninger angående hyppighed og afviklingssted. Dog skal 1. klasse skal have en overnatningstur i løbet af året.

Der bør gives mulighed for, at klasser med store sociale problemer kan få tildelt en ekstraordinær lejrskole i forsøget på at få disse løst.

Der bør i videst muligt omfang gives mulighed for, at undervisningen kan forlægges til et sted, som er forholdsvis ukendt og til daglig uden for skolens fysiske rammer.

Lejrskoler kan afvikles som udvekslingsrejser efter samme principper. Udvekslingsrejser er rejser, hvor man besøger f.eks. en anden skole, bor privat og får genbesøg også med privat indkvartering.

Ekskursioner kan være museumsbesøg, arbejde i skoven, byvandringer, idrætsaktiviteter "på udebane", færdelsundervisning på skolevejen, virksomhedsbesøg, forskellige praktikformer, uddannelsesbesøg, udvekslingsbesøg, film- og teaterforevisninger etc.

En ekskursion, et besøg etc. ledes af faglæreren og desuden af endnu en voksen. De ældre elever afhængig af elevernes alder, turens art og emne samt den enkelte klasses væremåde kan tage på ekskursion med kun en lærer, såfremt det findes forsvarligt. Dette aftales i hvert enkelt tilfælde af faglæreren og skolens ledelse.

Ekskursioner gennemføres normalt uden udgift for elever og forældre jvf. dog "Principper for egenbetaling i forbindelse med ekskursioner og lejrskole".

Når der ønskes gennemført aktiviteter, som forudsætter egenbetaling ud over det af skolen afsatte beløb til lejrskoler og ekskursioner SKAL spørgsmålet drøftes blandt forældrene i den pågældende klasse. Der skal på baggrund af drøftelsen foretages en hemmelig, skriftlig afstemning herom. Der skal forinden være fuld enighed om det aktuelle beløbs størrelse. I afstemningen skal alle hjem have mulighed for at afgive stemme. Ovenstående enighed omfatter ligeledes klassens lærere.

Der bør lægges op til, at den størst mulige del af ekstraindtægterne fremskaffes gennem fælles aktiviteter. Det herved fremkomne beløb tilfalder klassen som helhed. Til elever, der inden arrangementets afvikling forlader klassen, finder der ingen tilbagebetaling sted.

Det indebærer bl.a. at der i undervisningen lægges vægt på:

at eleverne får forståelse for andre nationers unge og deres hverdag og derved fremmer forståelsen for egen kultur og respekten for andre kulturer,

at eleverne udvikler selvstændighed og tolerance ved at have kontakt med og evt. opholde sig hos en familie med en anden etnisk baggrund end dansk.

at eleverne og lærerne stifter nye venskaber på tværs af sprog og grænser, og skolen derigennem får nye impulser,

at udenlandske kontakter medfører, at eleverne bruger fremmedsprogene mest muligt,

at skolen er åben for at gøre brug af udenlandske gæsteundervisere,

at eleverne allerede tidligt i skoleforløbet oplæres i at etablere udenlandske kontakter og venskaber, og

at eleverne gennem fælles aktiviteter i forbindelse med udenlandske kontakter skaber et forbedret socialt trivselsmiljø i klassen,

 

Såfremt en udenlandsrejse erstatter et lejrskoleophold kan de afsatte midler til lejrskolen i stedet indgå i udenlandsrejsens budget.

Den internationale dimension indarbejdes i den enkelte klasses årsplan.