
Klageadgang og henvendelser til Folkeskolens afsluttende prøverBekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser, § 43. For klager i forbindelse med folkeskolens afsluttende prøver gælder folkeskolelovens § 51, stk.1 og 2. Ved eventuelle klager over forskellige forhold, bortset fra fejl og mangler ved prøver (kapitel 9 i bekendtgørelse nr. 351) er ministeriet alene rådgivende. Den prøveansvarlige skoleleder har det fulde og overordnede ansvar for, at prøverne afholdes efter gældende bestemmelser. Det betyder, at de krav og anvisninger, som fremgår af bekendtgørelsen, skal overholdes under skolelederens ansvar. Det er således skolelederen, der ved sin underskrift godkender de tekstopgivelser, der er grundlaget for prøven samt i øvrigt sikrer, at prøveafholdelsen følger de procedurer, der er gældende.
|